Isbad er mit redskab til at komme mig om aftenen og tidligt om morgenen

Isbad og sauna er mine midler til at komme migom aftenen og tidligt om morgenen...

- Jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt om noget, der er blevet næsten latterligt vigtigt for mig det seneste år. Isbad. Eller koldt bad, eller hvad man nu vil kalde det – mit isbad fra Swedish Cold er i hvert fald fyldt med is. Jeg ryster stadig efter mit seneste 5-minutters isbad, og kroppen sprudler af endorfiner! Dette er min fortælling om en rutine, der faktisk får mig til at sove om natten og komme ud af sengen om morgenen.

Det startede som noget, man prøver én gang, bare for at kunne sige, at man har gjort det. Du ved, en ven poster et billede på Instagram med blå læber og billedteksten »wow, sikken kick«, og man tænker: »Jamen, det kan jeg da også«. Og første gang var præcis så forfærdeligt, som man kan forestille sig. Jeg stod i isbadet i 45 sekunder, kom op, frøs i en time bagefter og svor, at jeg aldrig ville gøre det igen.

To dage senere tog jeg endnu et isbad. Og så blev det, som det blev.

Det, jeg ikke havde regnet med, var, hvor meget det ville ændre, hvordan mine aftener ser ud. Jeg arbejder meget foran skærmen, ofte sent, og i flere år lå jeg og stirrede op i loftet om natten med hjernen på 140 procent. Magnesium, melatonin, mørklægningsgardiner, alt det der. Det hjalp lidt. Men det, der faktisk fik mig til at falde i søvn, var at gå ud på altanen omkring halv ti, stå i koldt vand i to minutter og derefter gå ind og drikke te.

Jeg ved ikke præcis, hvorfor isbade virker. Folk taler om vagusnerven og dopamin, og at kroppen bagefter tvinges ind i en parasympatisk hvile, og ja, det er sikkert rigtigt. Men ærligt talt tror jeg, at en del af det er mere banalt end som så. Det er to minutter, hvor jeg ikke kan tænke på andet end at trække vejret. Telefonen er væk, arbejdet er væk, alt er væk. Der er kun mig og vandet og en ret tydelig fornemmelse af, at det her er dumt, og at jeg burde stoppe.

Og det er netop der, det handler om, tror jeg. At man øver sig i at holde ud i noget svært uden at flygte. Det kan man mærke senere hen, i andre områder af livet.

Om morgenen er det en helt anden historie. Om aftenen er isbadet en måde at falde til ro på. Om morgenen er det ren energi. Jeg står op omkring klokken seks, går direkte ud i kun undertøj (naboerne er holdt op med at reagere, tror jeg), stiger ned i vandet og tæller langsomt til 90. Når jeg går ind igen, er jeg vågen på en måde, som kaffe aldrig har kunnet opnå. Det er heller ikke den der rystende kaffevågenhed, men noget mere roligt. Som om nogen har skruet op for kontrasten i verden.

Det, jeg har lært, er, at man ikke skal overdrive. I januar var jeg ved at gå for langt – fem minutter, seks minutter – jeg begyndte at konkurrere med mig selv. Det er ikke meningen. To minutter om aftenen, halvandet om morgenen. Mere end det, og jeg bliver bare kold, og så er det ikke længere restitution, så er det bare ubehag, som jeg skal overvinde. Det er en helt anden sport.

En ting til. Jeg tager ikke isbad hver dag. Jeg ved godt, at der er en hel kultur omkring det her, hvor folk har 365-dages streaks og poster daglige videoer, og det er fint for dem, men jeg har mærket, at kroppen siger fra, når det bliver for meget. Nogle uger er det fire gange. Nogle uger én gang. Når jeg er forkølet eller helt udmattet, springer jeg over. Det er ikke en præstation, det er et redskab, og redskaber skal bruges, når der er brug for dem.

Hvis nogen, der læser dette, overvejer at begynde at tage isbade: Start med tredive sekunder. Træk vejret langsomt. Kom op, når det begynder at blive virkelig ubehageligt – ikke når det er hårdt, men når det er forkert. Der er en forskel.

Jeg ved godt, at dette lyder som alle andre tekster om isbade, man kan finde på internettet, og jeg har forsøgt at undgå det. Men sandheden er, at det er en af de få ting, jeg har afprøvet i de sidste ti år, som rent faktisk har gjort en forskel både om aftenen og om morgenen, uden bivirkninger og uden at jeg behøver at tænke på det som en behandling. Det er bare en del af døgnet nu. Ligesom at børste tænder, bare vådt.

Og nej, jeg har ikke blå læber på Instagram. Men jeg ved, at jeg har det godt og sover godt, når jeg har taget et isbad.